fredag den 30. september 2011

Ørkenens Sønner

Billede lånt fra mhe.dk


I dag smutter min kæreste og jeg til det sønderjyske - jeg gav ham nemlig billetter til Ørkenens Sønners nye show i julegave (!), og nu er ventetiden endelig ved at være ovre. Mit kendskab til Ørkenens Sønner er meget begrænset, og min begejstring over det, jeg har set, kan ligge på et ret lille sted. Men min kæreste er stor fan, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blive fanget af sønnernes univers. Hvis ikke andet får vi forhåbentligt en hyggelig kæresteaften ud af det :)

torsdag den 29. september 2011

Cos online store



Så skete det! Cos åbnede for et par dage siden deres online shop - og det er vi mange, der er glade for! Det er så fedt, at man ikke længere skal til de større byer for at shoppe deres lækre varer, men at man kan sidde hjemme i stuen med en kop te - just the way I like it :D Nu er sandsynligheden også større for, at jeg snart får gjort mit første Cos-køb..

Har I i øvrigt set, at www.be-fashionable.com har 10% rabat på alt i dag (inkl. Line&Jo)? Så hvis I alligevel skal flotte jer med nye smykker, kunne det være, at i dag skulle være dagen. Jeg prøver på at modstå fristelsen :)

onsdag den 28. september 2011

Abstinenser

Image 1 of Selected Collarless Cape Coat in Wool
Billede lånt fra asos.com


Jeg skulle ikke have nyt overtøj i år. Men det er lige gået op for mig, at jeg mangler (!) en kappe, og det skal helst være denne her fra Selected Femme. Lige nu kæmper jeg for at holde mig i skindet - jeg er åbenbart gået ind i en kritisk fase med mit shoppestop.. 15-dages-abstinenser..?

tirsdag den 27. september 2011

Stripes and dots

Billede lånt fra thesartorialist.com


Jeg var lige et smut forbi The Sartorialist (som er det perfekte sted for inspiration og street style), og jeg faldt over billedet af denne kvinde, som efter min mening på perfekt vis mikser striper og prikker - det plejer jeg personligt at holde mig fra, men her virker det jo, så hvorfor skulle det ikke virke for mig? Det må jeg prøve engang :)

mandag den 26. september 2011

Testen

Jeg var jo på kursus i København i weekenden, og det var bare SÅ inspirerende. Jeg har fået en masse nye teknikker til, hvordan man kan undervise varieret og med øje for de fysiologiske processer, der hænger sammen med læring. Det lyder nørdet, og det er det også - men det var super fedt :D Efter den første kursusdag lørdag kunne vi lige nå et smut i Magasin. Hvorfor jeg udsætter mig selv for den slags prøvelser, når jeg ved, at jeg holder shoppestop, er et godt spørgsmål. Jeg kunne virkelig have brugt mange penge derinde (hvorfor finder man altid en masse, når man ingen penge har og intet, når man har tilladt sig selv at spendere?) men tadaaaaa - jeg gik tomhændet derfra! Det må have været den ultimative test her 2 uger inde i mit shoppestop. Jeg er for sej (hvis jeg selv skal sige det :D)! Jeg håber, at I også har haft en god weekend :)

søndag den 25. september 2011

Line Satchel

Billede lånt fra yvonnekone.com


Jeg ejer i forvejen den klassiske oversized bumbag (min er sort) fra Yvonne Koné, og det er tæt på at være mit bedste køb nogensinde. Da jeg i sin tid kørte dankortet igennem, fik jeg en klump i halsen, da 1850 kr. er svinedyrt for en bæltetaske (især på en SU, ahem!), men jeg har altså ikke fortrudt et eneste sekund. Og nu har jeg altså kastet mit blik på endnu en taske fra Yvonne Koné. Den ville passe perfekt ind i min garderobe, og jeg vil overveje om den skal på min liste over 5 ting jeg må købe i SS12 sæsonen. Jeg har nærmest brugt, det jeg må for AW11 - selvom jeg har et es i ærmet, som jeg vender tilbage til i november, når mit shoppestop er ophørt.

lørdag den 24. september 2011

Basisgarderobe #2

Noget af det, jeg gerne vil kaste lidt penge efter, er strik. Jeg føler mig simpelthen så utilpas i akryl- og polyesterhelvede, så jeg vil hellere have få ting i ordentlige materialer frem for mange ting i kunststof. Jeg bruger de tyndere cardigans hele året rundt, og de varme trøjerne bliver flittigt brugt vinteren igennem - jeg er nemlig lidt af en frossenpind. Men nå, opdelingen er den samme som ved mit sidste indlæg om basisgarderoben:


Cardigans (korte)
-          Farver: sort, grå, navy
-          Favoritmærker: Månestråle, Samsøe, Sibin Linneberg, Ganni
-          Materiale: cashmere, uld, bomuld

Cardigans (lange)
-          Farver: sort, grå, navy
-          Favoritmærker: Månestråle, Samsøe, Sibin Linneberg, Ganni
-          Materiale: cashmere, uld, bomuld
-          
Sweatere
-          Farver: grå, sort
-          Favoritmærker: Sibin Linneberg, Minimum
-          Materiale: cashmere, uld

      Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre jeres bud på favoritmærker og items til basisgarderoben..?

fredag den 23. september 2011

Undervisnings jiu-jitsu

I morgen tidlig (nærmere bestemt kl. 5.30 - jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme så tidligt op!) drager jeg til København for at deltage i et kursus om undervisnings jiu-jitsu - jeg er meget spændt på hvor meget klogere, jeg bliver - spændende lyder det i hvert fald :) Desværre bliver der ikke tid til at se andet af byen denne gang (dvs. ingen shopping), men det er måske også godt nok, fordi ellers ville mit shoppestop formentlig allerede mislykkes. Især Zara og Cos gad jeg godt at gå en lille smule amok i. Har I by the way set, at Cos åbner webshop inden længe? Det bliver dyrt! God weekend :)

torsdag den 22. september 2011

Wii fit plus

Billede lånt fra www.cdon.com


Vi har haft en Wii-konsol i nogle år efterhånden, men det er lidt on and off, hvor meget vi får den brugt. Det spil vi dog har brugt aller mest er Wii fit. Vi købte det, da vi købte konsolen, og det er altså skægt. Nu har vi så købt udvidelsen, som hedder Wii fit plus, hvilket har resulteret i diskussioner om, hvis tur det, er og hvem det nu var, der lavede highscore, ha ha :D Så står vi midt i stuen og jonglerer, laver kung-fu, basker med vingerne, leger sneboldkamp osv. Man føler sig lidt dum, men det er virkelig sjovt, og man kan sagtens mærke i kroppen, at man har været i gang :)

onsdag den 21. september 2011

Tights

Image 1 of Falke Pure Matt 50 Denier TightsImage 1 of Falke Pure Matt 100 Denier TightsImage 1 of Wolford Velvet Deluxe 66 Tights

Jeg har et eller andet med strømpebukser for tiden. Jeg synes, at det giver et fint twist til et outfit med lidt farve på benene. Jeg har indtil videre købt et par bordeauxrøde fra Falke, men de blå og gule herover kunne sagtens friste mig også. Køb de gule her, de blå her og de røde her.

tirsdag den 20. september 2011

Hvis jeg vandt 1 million..


Man kan ikke købe alt for penge, men man kan dog købe noget. Frihed og oplevelser er noget af det, jeg savner, når jeg som fattig studerende lever for min SU hver måned. Sandt nok kan man jo bare slå et smut forbi skoven eller havet - de gratis glæder er ikke at kimse af. Men hvis jeg vandt 1 million kroner, skulle en del af dem investeres i netop oplevelser og frihed. Jeg ville rejse til de fjerneste egne af verden: jeg ville tage derhen, hvor det rusker, derhen hvor man smelter, derhen hvor man forbavses, derhen hvor man møder andre kulturer, derhen hvor man kan shoppe de fineste sager, derhen hvor man får luft under vingerne, og derhen hvor man virkelig slapper af. Jeg ville lade mit ur ligge derhjemme, nyde oplevelserne og glemme tiden.

Jeg holder fri for at glæde mig til at komme i gang igen, og når tiden kom, hvor jeg ville blive træt af at dase på en båd i Halongbugten i Vietnam, ville jeg vende min solskinskyssede næse hjem mod hverdagen. Jeg ville have udbetalingen til et hus, hvor jeg kunne bo sammen med min søde kæreste. Huset skulle ikke nødvendigvis fyldes med designermøbler, men det skulle fyldes af den varme, som tryghed og kærlighed giver.

Jeg ville give et beløb til de hjemløse. Jeg ville sørge for, at i det mindste nogle af dem havde et varmt sted at sove vinteren over, og at de kunne få et varmt måltid hver dag. Jeg ville købe hjemløseavisen "Hus Forbi" af min faste sælger - og give ham den dobbelte betaling.

En person, der betyder alt for mig, er min søde mor. Hun hjælper alle dem, hun kan, og hun er det mest betænksomme menneske, jeg kender. Derfor ville jeg forkæle hende. Vi tager os ind i mellem den luksus at overnatte på spahotellet Comwell Kellers Park. Vi skraber pengene sammen for at komme afsted og nyder det i aller højeste grad, når vi ligger i poolen og sidder på den solbeskinnede terasse med dyr kaffe og kage. Jeg ville give min mor et langt ophold på Comwell med alt, hvad dertil hører af behandlinger, god mad, luksus og afslapning - dét har hun fortjent!

Sidst men ikke mindst ville jeg (kedeligt som det er) betale mit studielån ud og lægge lidt penge til side således, at det var muligt at arbejde på deltid mens de børn, vi får engang, er små. Kærlighed kan ikke købes for penge, men at være fri for økonomiske bekymringer kan give friheden til at leve i nuet!

(Dette indlæg mit lod i puljen i klasselotteriets blogkonkurrence)

mandag den 19. september 2011

Synd for dig


Har I set videoen til Medinas nye single "Synd for dig"? Jeg så den for et par dage siden, og jeg ved altså ikke rigtigt.. Måske er det mig, der er sippet, men er det ikke lidt underligt, at de børn kærtegner hinanden så meget? Jeg forstår ærligt talt heller ikke rigtigt, hvad videoen har med sangen at gøre? Hmm, jeg er vist bare et stort spørgsmålstegn, når det kommer til denne video. Men sangen er da okay og i hvert fald meget Medinask!

søndag den 18. september 2011

Basisgarderobe #1

Jeg har en ret stram tilgang til shopping. For nogle kan det måske lyde som om, at jeg bare impulsshopper løs, men faktisk er der (for det meste) en dybere tanke bag. Efter jeg i foråret blev mere obs på at investere i min garderobe, har jeg gjort mig mere velovervejede køb, og begrebet fast fashion er lagt på hylden. Jeg har lånt nogle elementer fra metoden "5 piece french wardrobe" og køber hver sæson 5 dyrere ting. Alle disse ting skal dog være langtidsholdbare. Derudover har jeg et mindre beløb til diverse (f.eks. nye strømpebukser, leggings, lange tanktops eller lignende). Jeg har sat et max beløb på, hvor mange penge, jeg må bruge på tøj hver sæson (og jeg glæder mig meget til jeg forhåbentligt får job næste sommer, så jeg med god samvittighed kan lade dette beløb stige :D).  For nogle vil denne systematiserede tilgang til shopping være alt for rigidt, men for en planlægger og analytiker som mig er det perfekt. Jeg føler, at jeg bruger mine penge mere fornuftigt på denne måde.
Hele min garderobe er bygget op omkring god basis. Nogle vil måske sige, at jeg er kedelig, men for mig er det vigtigt at føle mig godt tilpas, og samtidig kan jeg godt lide at mit tøj kan mixes på kryds og tværs. Jeg vil over nogle indlæg prøve at vise, hvordan en god basisgarderobe ser ud for mig (den ser jo forskellig ud fra person til person). Her vil jeg starte med bluser, t-shirts og tanktops:


Bluser (oversized)
-          Farver: sort, grå, hvid, navy, pudder (gerne fede prints)
-          Favoritmærker: Velour, Wildfox, H&M, Selected Femme, Acne
-          Materiale: bomuld, lyocel

Tanktoppe (lange)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: MbyM, Samsøe (Sue long)
-          Materiale: bomuld, modal

T-shirts (kortærmede – gerne med lidt ekstra længde)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: H&M
-          Materiale: bomuld

T-shirts (langærmede – gerne med lidt ekstra længde)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: H&M, Samsøe, Cha Cha
-          Materiale: bomuld
    
      På t-shirt-fronten er der stadig en masse mærker, jeg mangler at afprøve, bl.a. T by Alexander Wang. Er der særlige farver, mærker og materialer, du sværger til, når du skal købe basisoverdele?

All grey

Asymmetric-hem jersey maxi dress by T by Alexander Wang
Billede lånt fra www.theoutnet.com


Nu holder jeg jo shoppestop for tiden, men det betyder jo ikke, at man ikke kan orientere sig på diverse netshops. Det er jo det, ønskelister er til for :D Jeg har i et stykke tid overvejet at iføre mig i et outfit bestående af udelukkende grå nuancer. Og til det ville denne kjole fra T by Alexander Wang passe perfekt. Men jeg må holde mig i skindet og gå på opdagelse i klædeskabet - måske behøver jeg slet ikke nyt for at føre idéen ud i livet :)

lørdag den 17. september 2011

Følg mig på bloglovin'

Kan du lide, hvad du læser? Så følg min blog på Bloglovin' lige her :)

Lean


Dagen i dag skal tilbringes i lavt gear, og Oh Land's "Lean" kunne sagtens være en del af dagens soundtrack. Ha' en dejlig dag :)

fredag den 16. september 2011

Freja Beha for H&M

Billede lånt fra www.hm.com


I mine øjne er Freja Beha en af de smukkeste modeller for tiden. Jeg er vild med hendes androgyne og alligevel bløde og feminine look. Derfor er det også med ærgrelse, at jeg ser, hvad de har gjort ved hende som model for H&M. Hvor er det dog synd, at en topmodel som hende skal ned på dette tarvelige niveau. Når nu man arbejder med en topmodel, burde man have benyttet sig af hendes skønhed og professionalisme, og så er jeg sikker på, at resultat kunne være blevet meget bedre. Øv!

The little black dress

Billede lånt fra www.hm.com

Da jeg den anden dag købte mine nye støvler, slog jeg også et smut forbi H&M. Siden deres efterårskatalog landede i min postkasse, har jeg ønsket mig denne kjole, og den er nu endelig kommet i butikkerne. Det er egentlig ikke, fordi jeg mangler deciderede festkjoler, men denne kjole er så klassisk og simpel, at jeg måtte slå til. Jeg vil selvfølgelig bruge den til fest, men jeg kunne sagtens finde på også at bruge den til hverdag med en chunky cardigan og Converse eller støvler. Jeg går ind for, at man skal kunne bruge sit tøj til alle lejligheder, og det synes jeg, at denne lever op til. Samtidig ser jeg kjolen som en investering til basisgarderoben, da "den lille sorte" jo aldrig går af mode :) Kjolen kan købes her.

torsdag den 15. september 2011

Shopping Bazar


Selvom weekenden gik med at fejre fødselsdag, fandt vi tid til at køre et smut til Shopping Bazar i Kolding. Jeg kan godt lide konceptet, og jeg har flere gange været til det før både i Kolding og i Esbjerg. Derfor var forventninger høje, men desværre var skuffelsen lige så stor. Jeg købte den obligatoriske goodiebag (som indeholdt 4 blade for 30 kr. - perfekt for en blad-afhængig som mig), og ellers kom jeg kun hjem med dette armbånd. Det er i læder, og jeg fik det til 75 kr. Og så kørte vi ellers hjem - efter 1 time. Det var i mine øjne lidt a la en udsalgsslutspurt, hvor de gode ting forlængst er væk. Men alt kan jo ikke være en succes, og min kæreste og jeg fik da en hyggelig tur ud af det :)

Demokrati

I dag er en vigtig dag for demokratiet! Uanset om farven er rød eller blå, så lad os fejre dagen som en festdag - der er mange steder i verden, hvor folk bliver slået ihjel i kampen om deres demokratiske ret så husk at lade din stemme blive hørt - I know I will! Ha' en god valgdag :)

onsdag den 14. september 2011

Burberry Body


For et par uger siden benyttede jeg mig af tilbuddet om at få en gratis prøve på Burberry's nye parfume Body. Da jeg i flere år har brugt parfumen London fra Burberry, kunne det sagtens tænkes, at Body også ville falde i min smag - and so it did :) Den skal lige sidde lidt, men jeg kan godt lide, at den er frisk og tung på samme tid. Jeg vil overveje, om den skal have en plads i min parfumesamling, når 1) jeg har fået min samling reduceret en smule halveret, og 2) mit shoppestop er slut.

Fristelser



Fristelser er der nok af i denne verden, og snart kommer der endnu en.. Line&Jo åbner deres egen webshop i morgen kl. 12.

Cathrine boot

Cathrine boot
Billede lånt fra bianco.dk


Okay, jeg ved godt, at dette ikke er Acne Pistol short, som jeg ønskede mig. Jeg er klar over, at kvaliteten med garanti ikke kommer op på siden af Acne, og tanken om at disse støvler tilnærmelsesvis ligner en kopi har strejfet mig. MEN! Støvlerne er 2100 kr. billigere end Acnes model, og det kan man som studerende få VIRKELIG mange poser havregryn for. Derudover er de helt fine i kvaliteten, og de er også gode at gå i. Og når jeg ved, at jeg de fleste morgener højst sandsynligt vil ty til de flade vinterstøvler, ville det dælme også være ærgerligt at have 2900 kr. til at stå på hylden. Jeg tror, at Cathrine og jeg kommer til at blive fine venner :) Kan købes her.

tirsdag den 13. september 2011

Shoppestop

I dag har den stået på praktiske gøremål, og i aften vender jeg næsen hjem mod Esbjerg efter nogle gode dage i det sønderjyske. Jeg har fundet et super godt alternativ til Acne Pistol og lidt andet godt, og det skal jeg nok vise frem på bloggen snarest. Dog må jeg erkende, at skattekisten nu er tom, og at et shoppestop vil være på sin plads. Derfor vil jeg forsøge at lade være med at svinge dankortet frem til den 1. november - jeg har købt en masse gode ting de sidste par måneder, og i stedet for at slide min konto mere i bund, vil jeg nu glæde mig over de ting, jeg allerede har (og nu hvor jeg har offentliggjort det her på bloggen, håber jeg på at kunne holde det). Det klarer jeg ikke sagtens :D

mandag den 12. september 2011

Bordeaux

PROENZA SCHOULER - Large 53 satchel bag
Billede lånt fra farfetch.com


Jeg er lige ligesom de fleste andre faldet for farven bordeaux. Jeg er vild med, at farven på en og samme tid er varm og dyb, og samtidig er kølig og distanceret. Og så er det en farve, selv jeg tør kaste mig ud i. Tasken fra Proenza Schouler herover ville jo være det ultimative, men det næstbedste må være de strømpebukser fra Falke, som jeg købte for nogen tid siden. Det er en god måde at snige farven ind på, og det skulle undre mig, om det bliver mit sidste køb i denne fine farve.

Acne Pistol

Acne - Pistol Short - Black
Billede lånt fra www.stoy-munkholm.dk


Som før nævnt går jeg sjældent i høje sko. Jeg har det bedst i flade sko - de er mest praktiske og passer bedst til mit behov. Jeg har da et par høje sko, og som kvinde må jeg jo erkende, at høje sko gør et eller andet ved ens udstråling og holdning. De må stadig ikke være for høje, da jeg ikke køber sko for at bruge dem 2 gange i året. Da jeg for nogle dage siden fik mine nye Converse ind af døren, nåede jeg til den konklusion, at min skosamling er komplet - næsten! Jeg mangler nogle mellemhøje støvler til efteråret og vinteren. Og nu har jeg altså kastet min kærlighed på Acne Pistol, og da jeg helst undgår at betale SÅ mange penge for et par sko (eller noget andet), vil jeg i dag gå på jagt i diverse skobutikker efter et billigere alternativ, som stadig er i god kvalitet. Giv endelig lyd hvis du har et forslag til et godt alternativ :)

søndag den 11. september 2011

Flere gaver

Ørering med kæder
Billede lånt fra www.janekoenig.dk


Jeg var så heldig at få disse fine øreringe fra Jane Kønig til min fødselsdag (de er pt. ikke på lager, kan jeg se). Lige siden jeg så dem i Camilles indlæg for et par måneder siden, har jeg ønsket mig dem. Efter min mening er de det perfekte match mellem det bløde og romantiske med blomsterne og det hårde som understreges af det oxiderede sølv og de rå kæder. Det er mine første smykker fra Jane Kønig, og de virker til at være i super kvalitet. Jeg vil både bruge øreringene til hverdag og fest.

lørdag den 10. september 2011

Heldigvis er jeg ikke tynd

Tæt uld boucle nederdel med lynlåse


Stropløs silkekjole med bælte


Der er gode ting ved det hele. Og selvom jeg godt kan ærgre mig over, at jeg for det meste må ty til de oversize modeller i tøj, og at lårene ikke kan presses i de der seje Cheap Monday jeans, så er der også gode ting ved ikke at være en str. 36. Fordi HVIS jeg kunne klemme mig i fine sager som disse, så ville jeg ende i "Luksufælden". Det er fint, at der en vis form for udskillelsesproces for mig, når jeg køber tøj, fordi ellers kunne jeg blive ved. Jeg er især pjattet med kjolen fra Carven med de smukke draperinger, som kan købes her. Kjolen fra Michael Kors kan købes her, og nederdelen fra Isabel Marant kan du få fingrene i her.

fredag den 9. september 2011

Converse


For et stykke tid siden benyttede jeg mig af en promo code, der gav 20% rabat hos Asos (og det er der i øvrigt igen - skriv "asosenjoy" for 20% rabat på nye varer - gælder til og med søndag den 11/9). Jeg har længe villet have et par Converse igen, og denne gang gik jeg efter den lave model. På en måde ser det lidt mere feminint ud, synes jeg? Jeg endte med at betale 273 kr. for dem, og det er jo mega billigt. De er en anelse store (bruger en UK 6½ men disse forhandles åbenbart ikke i halve størrelser, så jeg tog en UK 7), men det er til at leve med. Jeg glæder mig til at bruge dem til alt fra bukser og nederdele til kjoler. Perfekt basis :)

Weekend

Weekenden kommer for mit vedkommende til at stå på fødselsdagsfejring i Sønderjylland, hvor jeg kommer fra. Der skal hygges og spises og i aften står den (selvfølgelig) på "Vild med dans" premiere - det bliver godt. Af selv samme årsag er det ikke blogging, der prioriteres højst de næste par dage, men jeg skal gøre, hvad jeg kan for at kigge ind. God weekend :)

torsdag den 8. september 2011

Pink


Da jeg for nogle uger siden fik en ny iPhone, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte værne lidt mere om den denne gang og investere i et etui til den. Den anden havde klaret halvandet års strabadser fint, men var blevet meget ridset med tiden. Jeg synes, at iPhonen er så pæn i sig selv, og har derfor ikke villet pakke den ind i grimme etuier. Men denne gang skulle det altså være anderledes. Og da jeg synes, at samtlige cases, man kan få til iPhone, er grimme, kunne jeg lige så godt gå all in og købe en i pink! Jeg er ellers ikke til hidsige farver, men man må jo udfordre sig selv :)

For uglen i hulen


Da det nye Boligmagasinet for et par dage siden dumpede ind i min postkasse, var dette fine billede med i pakken. Uglen er super pæn med alle farverne, og jeg vil overveje, om det er på tide at gøre alvor af mine tanker om en billedhylde i stuen. Dette billede ville i hvert fald passe perfekt ind. Jeg synes, at det er så hyggeligt med den slags små overraskelser :)

onsdag den 7. september 2011

Stine Goya

Look 07.Look 02.Look 16.

Som jeg har skrevet før, er jeg stor fan af Stine Goya og hendes bløde pasteller og drømmende univers. Hvis pengepungen tillod det, ville jeg eje meget mere fra hende, end jeg gør. Fra denne sæson er jeg især forelsket i Two face cardiganen (som sagt), og kjolen til højre - elsker Tekinoktay-printet (og det er tilpas underspillet til, at jeg ville turde at iføre mig det). Køb de fine ting fra Stine Goya her.

Og gaverne..


Eller i hvert fald nogle af dem. Nemlig dem fra min søde kæreste. Jeg fik billetter til en L.O.C. koncert her i Esbjerg til efteråret (hurra! Jeg er vild med L.O.C.), og den fineste ring med Amors pil, som jeg havde ønsket mig :)

tirsdag den 6. september 2011

Manden der ikke ville være sjov


"Dirch" er årets bedste film! Jeg har grædt, jeg har grint, og jeg har følt med vor tids største stjerne her til aften, og jeg har kun én ting at sige - se den!!

24

Så gik der et år mere! Selvom kalenderen i dag siger, at det i dag er 24 år siden, at jeg blev født, er jeg stadig lige pjattet med opmærksomheden, gaverne, hyggen, maden, vejret (som plejer at være godt på min fødselsdag - hvad er gået galt?) og kærligheden på den dag i året, hvor man fejres. Jeg har fri i dag, og i aften skal min kæreste og jeg i biffen for at se "Dirch". Jeg er vist en heldig 24-årig kartoffel <3

mandag den 5. september 2011

Moves like Jagger


Jeg er besat af denne sang for tiden - beatet er simpelthen så catchy, og jeg kan ikke lade være med at danse, når jeg hører den. Den er da lige til at blive i godt humør af :)

Gylda Jewellery

Poleret sølv chainsaw og trekant ørestik
Billede lånt fra www.youheshe.com


Jeg er inden for det sidste års tid blevet glad for cool og edgy smykker (især i sølv og helst fra Line&Jo). Jeg kan godt lide, når smykker og ure skiller sig ud, da det efter min mening kan føje personlighed til et ellers neutralt look. For tiden ønsker jeg mig denne ørering fra Gylda Jewellery, som kan købes her.

søndag den 4. september 2011

Moderigtigt mod

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er en bangebuks, når det kommer til mode. Min garderobe består mest af sort, gråt og hvidt tøj, og vælger jeg noget uden for denne farveskala, er det som oftest andre neutrale farver som pudder og navy. Disse nuancer passer bare bedst til min comfy/minimalistiske/afslappede stil, synes jeg. Jeg er sådan set ikke farveforskrækket (!), og jeg kan sagtens forstå skønheden i at eksperimentere med regnbuens farver - i hvert fald når andre gør det. Og det gælder ikke kun farver. Det gælder også snit, mønstre og andet, der bevæger sig uden for min grå/sorte comfortzone. Jeg håber, at jeg fremover kan snige lidt flere farver ind i min garderobe. Det bliver nok aldrig electric blue eller andre hidsige farver, men bløde og afdæmpede pasteller og diskrete colour splashes ville bestemt være foreneligt med min allerede eksisterende garderobe - nu mangler jeg bare modet :)

COS AW11 lookbook



Jeg forstår til fulde Cos' succes herhjemme og i udlandet. De har formået at skabe et brand med kvalitetstøj til en forholdvis billig penge. Det er jeg stor tilhænger af - især efter jeg er blevet lidt mere bevidst om mit forbrug. Hver gang jeg er i Århus eller København slår jeg altid et smut forbi butikken (hjemmesiden er elendig, og det orker jeg ikke rigtigt), og hver gang ender det med, at jeg går måbende og handlingslammet rundt. Jeg vil have nærmest alt, og jeg ender altid med at gå tomhændet derfra, fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde. Det er noget skidt. Næste gang må jeg sætte god tid af og se, om jeg kan få et overblik, fordi når jeg ser billeder som disse, vil jeg jo have det hele!

lørdag den 3. september 2011

Trøstepræmie


Jeg er virkelig med i mange konkurrencer, men desværre har jeg ikke held i spil, og jeg vinder sjældent noget. Det største jeg har vundet er et gavekort til Skanderborg Tropeland på 500 kr. (jeg bor altså i Esbjerg, og har aldrig fået det brugt), og det bedste er to billetter til en Hej Matematik koncert (som i øvrigt var mega god!). Så da jeg for en uges tid siden vandt en trøstepræmie i en konkurrence hos Malsen, blev jeg vildt glad - så fra nu af er der ingen undskyldning for ikke at have kysseklare læber :)

Min indre kræmmer


Starten af dagen har min kæreste og jeg tilbragt på et stort marked i nærheden af hvor vi bor. Jeg elsker stemningen sådanne steder, og så er jeg vild med gamle ting. Dagens høst kan I se på billedet. Jeg tiltrækkes af alt i blå/lilla nuancer, og mit blik kører som en scanner efter blå ting. Derfor overrasker det ikke at det netop var disse ting, der kom med hjem i dag. Jeg fik også købt et par armbånd, som kan give et farvestænk til min garderobe. Hvilke planer har du for weekenden?

fredag den 2. september 2011

Lanvin Fall 2011 Campaign


Denne videokampagne for Lanvins efterårskollektion har floreret i blogland de sidste dage og med god grund: videoen viser et modehus, der i høj grad er klar på fornyelse og nytænkning, og som har en stor portion selvironi. Det er der efter min mening brug for i modebranchen i dag. Enjoy!

Succes

Jeg var som sagt til introfest med de nye studerende i går, og jeg er helt mundlam over, hvor fed en fest det var. Alle de studerende gik all in med både udklædning og borddækning og var ligeledes totalt kampklare til de aktiviteter, vi havde arrangeret. Vi dansede, snakkede og hyggede hele aftenen, og selvom det var knap så sjovt at rydde op efter en vild abefest kl. 2 i nat, så overskygger det halve døgn forinden alt - succes!! :D

The dress


Da jeg med garanti ligger og snorksover lige nu, har jeg forprogrammeret et indlæg. Denne kjole (med tilhørende blomsterkrans) havde jeg på til festen i går. Kjolen er fra Day Birger et Mikkelsen, og jeg købte den i januar, hvor jeg fandt den i god stand og til en god pris på Trendsales. Jeg er vild med kjolens løse snit, og selvom farven er lidt vild i forhold til, hvad jeg normalt kaster mig ud i, bliver man altid så glad af gå i farver :)

torsdag den 1. september 2011

Dance the night away


I dag skal jeg som tutor være med til at holde fest for de nye studerende. Vi har brugt lang tid på at arrangere det hele, og det bliver SÅ godt. Tutorerne har valgt temaet "Hawaii" (originalt, I know), og da jeg ikke er en synderligt kreativ sjæl, måtte Tigeren hjælpe mig i nødens stund. En fin blomsterkrans og en grøn kjole - dét må være Hawaii nok for mig :)