søndag den 18. september 2011

Basisgarderobe #1

Jeg har en ret stram tilgang til shopping. For nogle kan det måske lyde som om, at jeg bare impulsshopper løs, men faktisk er der (for det meste) en dybere tanke bag. Efter jeg i foråret blev mere obs på at investere i min garderobe, har jeg gjort mig mere velovervejede køb, og begrebet fast fashion er lagt på hylden. Jeg har lånt nogle elementer fra metoden "5 piece french wardrobe" og køber hver sæson 5 dyrere ting. Alle disse ting skal dog være langtidsholdbare. Derudover har jeg et mindre beløb til diverse (f.eks. nye strømpebukser, leggings, lange tanktops eller lignende). Jeg har sat et max beløb på, hvor mange penge, jeg må bruge på tøj hver sæson (og jeg glæder mig meget til jeg forhåbentligt får job næste sommer, så jeg med god samvittighed kan lade dette beløb stige :D).  For nogle vil denne systematiserede tilgang til shopping være alt for rigidt, men for en planlægger og analytiker som mig er det perfekt. Jeg føler, at jeg bruger mine penge mere fornuftigt på denne måde.
Hele min garderobe er bygget op omkring god basis. Nogle vil måske sige, at jeg er kedelig, men for mig er det vigtigt at føle mig godt tilpas, og samtidig kan jeg godt lide at mit tøj kan mixes på kryds og tværs. Jeg vil over nogle indlæg prøve at vise, hvordan en god basisgarderobe ser ud for mig (den ser jo forskellig ud fra person til person). Her vil jeg starte med bluser, t-shirts og tanktops:


Bluser (oversized)
-          Farver: sort, grå, hvid, navy, pudder (gerne fede prints)
-          Favoritmærker: Velour, Wildfox, H&M, Selected Femme, Acne
-          Materiale: bomuld, lyocel

Tanktoppe (lange)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: MbyM, Samsøe (Sue long)
-          Materiale: bomuld, modal

T-shirts (kortærmede – gerne med lidt ekstra længde)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: H&M
-          Materiale: bomuld

T-shirts (langærmede – gerne med lidt ekstra længde)
-          Farver: sort, hvid, grå, pudder, navy
-          Favoritmærker: H&M, Samsøe, Cha Cha
-          Materiale: bomuld
    
      På t-shirt-fronten er der stadig en masse mærker, jeg mangler at afprøve, bl.a. T by Alexander Wang. Er der særlige farver, mærker og materialer, du sværger til, når du skal købe basisoverdele?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar