Hvis jeg vandt 1 million..

Man kan ikke købe alt for penge, men man kan dog købe noget. Frihed og oplevelser er noget af det, jeg savner, når jeg som fattig studerende lever for min SU hver måned. Sandt nok kan man jo bare slå et smut forbi skoven eller havet - de gratis glæder er ikke at kimse af. Men hvis jeg vandt 1 million kroner, skulle en del af dem investeres i netop oplevelser og frihed. Jeg ville rejse til de fjerneste egne af verden: jeg ville tage derhen, hvor det rusker, derhen hvor man smelter, derhen hvor man forbavses, derhen hvor man møder andre kulturer, derhen hvor man kan shoppe de fineste sager, derhen hvor man får luft under vingerne, og derhen hvor man virkelig slapper af. Jeg ville lade mit ur ligge derhjemme, nyde oplevelserne og glemme tiden.

Jeg holder fri for at glæde mig til at komme i gang igen, og når tiden kom, hvor jeg ville blive træt af at dase på en båd i Halongbugten i Vietnam, ville jeg vende min solskinskyssede næse hjem mod hverdagen. Jeg ville have udbetalingen til et hus, hvor jeg kunne bo sammen med min søde kæreste. Huset skulle ikke nødvendigvis fyldes med designermøbler, men det skulle fyldes af den varme, som tryghed og kærlighed giver.

Jeg ville give et beløb til de hjemløse. Jeg ville sørge for, at i det mindste nogle af dem havde et varmt sted at sove vinteren over, og at de kunne få et varmt måltid hver dag. Jeg ville købe hjemløseavisen "Hus Forbi" af min faste sælger - og give ham den dobbelte betaling.

En person, der betyder alt for mig, er min søde mor. Hun hjælper alle dem, hun kan, og hun er det mest betænksomme menneske, jeg kender. Derfor ville jeg forkæle hende. Vi tager os ind i mellem den luksus at overnatte på spahotellet Comwell Kellers Park. Vi skraber pengene sammen for at komme afsted og nyder det i aller højeste grad, når vi ligger i poolen og sidder på den solbeskinnede terasse med dyr kaffe og kage. Jeg ville give min mor et langt ophold på Comwell med alt, hvad dertil hører af behandlinger, god mad, luksus og afslapning - dét har hun fortjent!

Sidst men ikke mindst ville jeg (kedeligt som det er) betale mit studielån ud og lægge lidt penge til side således, at det var muligt at arbejde på deltid mens de børn, vi får engang, er små. Kærlighed kan ikke købes for penge, men at være fri for økonomiske bekymringer kan give friheden til at leve i nuet!

(Dette indlæg mit lod i puljen i klasselotteriets blogkonkurrence)