torsdag den 13. oktober 2011

John Masters Organics skincare


Da jeg for en uges tid siden fortalte, at jeg var faldet i shoppingfælden, var det disse fine produkter fra John Masters Organics, som jeg ventede på. Efter at jeg købte shampooen, er jeg blevet svært glad for John Masters kemikaliefri produkter. For nyligt fik jeg en prøve på ansigtsolien og cremen, og de har virket rigtig godt. Først syntes jeg, at det var lidt drastisk at smøre olie i ansigtet, men den fedter overhovedet ikke. Derudover manglede jeg en ny øjencreme, og det blev også den fra John Masters. Grunden til at jeg ikke kunne lade være med at slå til, var, at der dumpede en rabatkode fra lookfantastic ind i min mailbox, hvilket betyder, at jeg i alt har sparet ca. 1/3 del af prisen på disse tre produkter ift. i Danmark, og jeg vidste, at jeg ville købe dem i løbet af efteråret alligevel. Så nu kan min hud holde sig blød henover vinteren :) Og nu hvor jeg har fået et lille shoppingfix, regner jeg med at kunne holde resten af mit shoppestop tiden ud - 2½ uge endnu :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar